Immidiatprotese

 

Din første protese, indsat lige efter tandudtrækningen.
Er dine naturlige tænder så dårlige, at de ikke kan bevares, har du mulighed for at få en protese indsat umiddelbart efter tandudtrækningen. Du skal blot komme på klinikken og få taget et aftryk 2- 3 uger før tandudtrækningen. Beregn 3-5 besøg, inden protesen er færdig. Der vil så blive fremstillet en tandprotese, som kan indsættes, når tandlægen har fjernet de naturlige tænder. Alternativet er at gå tandløs nogle måneder, indtil munden er helet op igen - og hvem vil det i dag? Det kræver en del øvelse at lære at bruge en protese, som jo er et fremmedlegeme. Du kan hjælpe dig selv ved at læse højt eller tale med nogle, du er tryg ved. Brug protesen hele tiden, også når du sover. Spis kun let tyggelig mad de første 2 uger, og fordel maden i begge sider, så protesen ikke vipper, når du tygger. I denne første tilvænningsperiode kan det hjælpe med et fikseringsmiddel, som hjælper til at holde proteserne på plads.

Fordele ved en immidiatprotese

  • Man undgår at skulle vise sig blandt andre uden tænder i munden.
  • Protesen virker som en slags forbinding, der beskytter såret efter tandudtrækningen, som heler nemmere og hurtigere op.
     
  • Al begyndelse er svær, men det er trods alt lettere at tale med protese end uden tænder.
     
  • Det er lettere at måle bidhøjde og fremstille en naturlig protese, der bevarer ens udseende.
     
  • Hvis man går tandløs for længe breder især tungen sig på grund af den ekstra plads. Det kan altså blive sværere at lære at bruge en protese.

Ulemper ved en immidiatprotese

  • Der vil være flere rettelser og tilpasninger, fordi munden ændrer sig meget det 1. år.
     
  • Det kan være nødvendigt at få en ny protese efter det 1. år, hvis gummen er svundet meget.
     
  • Når tænderne trækkes ud, trækker gummen sig sammen. Det gælder for alle uanset alder og tand, der fjernes. Hos nogle mennesker svinder gummen hurtigere end hos andre. Det betyder, at protesen som indsættes immidiat ikke passer, når der er gået et par måneder. Den vil blive mere løs og måske give tryksår.  Når det sker skal immidiatprotesen tilpasses.
     
  • Vælger man en immidiatprotese, skal man altså indstille sig på flere kontroleftersyn, og tilpasninger det 1. år.
     
  • At en immidiatprotese er dyrere end en almindelig protese, og at den muligvis skal fornyes efter et år.



Et smukt og naturligt smil har stor betydning for dit daglige velvære!

 

1/5

​Only a smile away

Galleri

Lav en aftale

Tandtekniker Britta Thygesen

Færøgade 47

9000 Aalborg


Mail: brittathygesen(at)yahoo.dk

Tel: 98126522



Klinikken er centralt beliggende med gode busforbindelser og parkering lige ved døren.

© 2018 copyright by ktb design

Find os